Søndag, 28 maj 2017

Skt. Hans Aften 2013

Hygge og hekseafbrænding i Støvring. Mange af landsbyens kvinder havde behørigt låst kosten forsvarligt inde, inden aftenens arrangement. Støvring Herreds 900-årige historie vidner om mange hekseafbrændinger, men i 2013 slap de fleste af landsbyens kvinder vist med skrækken.

Men det blev en dejlig Skt. Hans Aften, hvor nuværende og tidligere Støvringboer mødtes ved Ydes gård for at hygge sig. Den storslåede udsigt var en en flot ramme for arrangementet. Tæt på 100 mennesker var forsamlet og sang den smukkeste Midsommervise, der er hørt i mange år. Holger Drachmann smiler tilfreds ned til os fra sin plads deroppe.

Forsamlingshusets bestyrelse organiserede et flot arrangement, hvor der både var telt, spisning og noget at drikke til alle. Et flot bål var gjort klar og heksen placeret på toppen som det sig hør og bør.

Vejrguderne var med arrangementet, hvor det holdt tørvejr hele aftenen og hvor aftenlyset var utroligt smukt til resterne af bålets sidste gløder.

Tak for en dejlig Skt. Hans Aften 2013!

Link til Støvrings Facebookside