Søndag, 28 maj 2017

En tur i skoven

Lørdag d. 23 nov. Kl. 10 samledes vi ved kirken og gik ned i Sønderskoven.

 

Vi ville i skoven for at samle ting til julepynt ……. Men kom i stedet med på en rejse gennem både tid og geografi.

Dan Olesen havde lovet at guide os og det gjorde han med gode fortællinger og relevante informationer. Vidste du eks. at vi endnu kan se spor af højagre; den måde man dyrkede jorden på indtil for ca. 200 år siden? Eller at der inde i skoven står et egetræ som man er helt sikker på blev plantet i 1810 af kvinderne i Støvring? Det var efter Slaget på Reden, hvor englænderne huggede alle vores skibe og kongen derfor var i pinlig mangel for egetræ til at bygge nye.

Vi lærte også at se forskel på en ædelgran og en alm. gran, at vi har et område i skoven som hedder Ålekrogen og meget andet……….. og nåja så fandt vi også ting og sager til julepynten J

Turen varede et par timer i adstadigt gå tempo. Vi var ca 25 landsbyboere i alle aldre. En meget hyggelig tur for alle der har lyst til at vide mere om hvordan lige netop vores lille skønne plet er flettet ind i Danmarkshistorien.

Tak for en dejlig formiddag J

/Benedikte